Anders Nissen

Mit navn er Anders Nissen, og jeg er stifter af – og eneste ansatte i – SMV Partners.

Formålet med SMV Partners er at bruge min praktiske erfaring inden for virksomhedsledelse og forretningsudvikling til at hjælpe ambitiøse virksomhedsledere i små og mellemstore virksomheder med at realisere deres fulde potentiale for profitabel vækst – på trods af en travl hverdag med mange kasketter og uden behov for store investeringer i dyre interne ledelses- og forretningsudviklingsressourcer.

Mere end 20 år inden for
forretningsudvikling og ledelse

Jeg kommer med en bred erfaring fra mere end 20 år inden for forretningsudvikling og ledelse – både på øverste ledelsesniveau, senest som CEO i en SMV, og som stabsfunktion i større internationale virksomheder.

Jeg har derfor erfaring med både direkte P&L-ansvar og mere indirekte roller som intern stab med ansvar for både operationel og kommerciel forretningsudvikling – inden for både service og produktion.

Udover min praktiske erfaring har jeg en solid teoretisk værktøjskasse som cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, samt efterfølgende certificering som LEAN Six Sigma Black Belt, proceskonsulent og en Masterclass i Adfærdsdesign.

Du kan læse mere om mine resultater og kompetencer på min personlige LinkedIn-profil: www.linkedin.com/in/anissen

Jeg håber, at mit fokus på enkle løsninger og gennemsigtig prissætning giver dig lyst til at invitere mig med i arbejdet – så vi sammen kan øge hastigheden på udviklingen af din forretning med fokus på at skabe profitabel vækst.

KONTAKT SMV PARTNERS FOR ET GRATIS OG UFORPLIGTENDE MØDE